Velkommen i til Holmespejdernes mikrogren.
I mikrogrenen er børnene 6-8 år og går i 1-2 klasse.
Som mikrospejder har vi spejderaktivitet søndage i lige uger fra kl 10-13.
Vi er altid ude. Enten ved vores hytte i Pottemagertoften, eller ved en bålhytte ved skov eller strand. Det vil fremgå af vores kalender her på hjemmesiden.
Som mikrospejder kommer man i en patrulje med 5-6 andre, helst nogen man kender eller har lært at kende.
Til spejderaktiviteterne laver vi mange seje og sjove ting. Vi leger, synger, laver naturaktiviteter, mad på bål eller trangia.
Vi kan finde på at tage mærker til uniformen, eller måske lege Robin hood og lave flitsbuer eller mange andre ting.
Nogle gange tager vi på lejre med de andre spejdere i gruppen, eller alene i vores mikrogren.
I mikrogrenen lægger vi vægt på at fremme venskaber og styrke børnenes selvtillid gennem oplevelser og trygge rammer.
Vi lærer børnene om respekt for andre og om forskellighed, som vi opfatter som en styrke.
Lyder dette som noget for jer, så kontakt via mail adressen til mikrolederne længere nede på siden.
Spejder hilsen Nikolaj og Torbjørn